– 2.dec. 2013 upubliceret (Weekendavisen ignorerede indlægget, uden svar fra red.). Her bringes dette klummeindlæg – samt nedenfor 2. en udvidet udgave af samme

Skamløst: WA hvidvasker Helmuth Nyborgs fusk

POUL PILGAARD JOHNSEN og WA høstede fortjent hæder for sin afdækning af Penkowa-sagen. Derfor er WAs forsideartikel ”Ude af kontrol” (29.nov.) skræmmende, idet den er manipulation af Weekendavisens dannede og videbegærlige læsere. Den er skrevet af ph.d. i neurobiologi og fanatisk genetiker Lone Frank (samt Niklas Hessel) – og de er ganske rigtigt helt ude af kontrol. Artiklen er vinklet som en kritik af det statslige uredelighedsorgan, UVVU. Men nedenunder er artiklens skjulte mission at bagatellisere (frikende)  psykologiprofessor Helmuth Nyborgs for UVVUs dom over ham som uredelig.

 Problemet er alt det, Lone Frank udelader i artiklen: Vigtigst fortæller hun slet ikke, hvad der er substansen i Nyborgsagen, selv om den er afsættet for kritikken af UVVU. Det gengives bare kort, at UVVU mener, at Nyborg i en forskningsartikel har handlet videnskabeligt uredeligt i to tilfælde. Nyborg kaldes ”det seneste offer” for UVVU, og temaet for artiklen er så en mistænkeliggørelse af UVVU, som kan misbruges til hævn og intimidering i interne videnskabelige fejder – underforstået at det er hvad Nyborg helt uforvarende og uretfærdigt er inddraget i.

 HER ER, hvad WAs læsere ikke måtte få at vide om UVVUs afgørelse om Nyborg:

– Nyborg er dømt for at have brugt en uoplyst ”ghostforfatters” data og metode. Denne ghostforfatter (Jørn Ebbe Vig) stammer såmænd fra det højreideologiske og indvandrerfjendtlige Den Danske Forening (som kalder ham foreningens statistiker/økonomi). Det uoplyste forfatterskab bagatelliseres af Nyborg og nu af Frank. Men Lone Frank / WA er vel enige om, at uoplyst medforfatter er helt uacceptabelt i videnskabssamfundet, for ellers får medicinalfirmaer jo frit spil til at plante deres markedsføring som videnskab?

– Og så er Nyborg dømt for, at det er umuligt for klagerne og UVVU at identificere en central FN-kilde i Nyborgs artikel. Det kalder UVVU for ”uoplyst konstruktion af data eller substitution med fiktive data”. Bag denne udtalelse ligger, at Nyborg i den to-årige klagebehandling er kommet med skiftende bortforklaringer om disse FN-data. Kort fortalt endte han med pludselig i 11.time at opfinde en ”proportionalitets-omregningsfaktor”, der kunne forklare det uigennemskuelige. Men denne faktor er ren hokus-pokus; hverken klagerne eller UVVU kunne reproducere Nyborgs datakæde. Men Lone Frank / WA er vel enige om, at netop reproduktion af andres data er fundamentet for videnskabssamfundet?

 MEN LONE FRANK fremlægger ikke disse belastende oplysninger om Nyborgs dom og hvorfor ikke? Fordi UVVUs dom diskvalificerer Nyborgs genetikartikel som en konstruktion, og fordi genetikfanatikeren Lone Frank er stor Nyborg-fan og såmænd præsenterede Nyborgs fupartikel som den skinbarlige videnskab i en stort opsat forsideartikel ”Det usigelige” i 2011 (22.7 2011).  Det var mikrofonholderi og et partsindlæg fra Nyborg.

 I mine øjne – og i forskersamfundets – giver det Frank / WA et troværdighedsproblem. Redaktionen burde vel beklage artiklen ”Det usigelige” og trække den tilbage (retraktion), fordi den bygger på forskningsfusk?

(For de særligt interesserede er alle Lone Franks fortielser manipulationer og fortielser remset op på websiden.: jorgen-ollgaard.dk)

                                                – udvidet version –

2. Nærmere gennemgang af Lone Franks og WAs manipulationer

 Poul Pilgaard Johnsen og WA høstede fortjent hæder for sin afdækning af Penkowa-sagen. Derfor er WAs forsideartikel ”Ude af kontrol” 29.nov. skræmmende. Den er manipulation af Weekendavisens dannede og videbegærlige læsere. Den er skrevet af ph.d. i neurobiologi og fanatisk genetiker Lone Frank samt Niklas Hessel, og de er ganske rigtigt helt ude af kontrol.

Artiklen er vinklet som en kritik af det statslige uredelighedsorgan, UVVU. Det er helt i orden, for UVVUs funktion kan da problematiseres – og bliver det, jf. de aktuelle sager mod Nyborg og Bente Klarlund.

Men nedenunder er artiklens skjulte mission at bagatellisere (frikende)  psykologiprofessor Helmuth Nyborgs for uredelighed. Det er uhyggelig læsning for os uvildige, som har fulgt den to år lange klagesagen og UVVUs dom over Nyborg. Det er ikke ”videnskabsjournalistik”, derimod ideologi og politisering, som Lone Frank bedriver.

——————

 Problemet er ikke så meget, hvad hun fortæller; meget mere det, hun fortier for læserne:

 1. Hun fortæller ikke, hvad der er substansen i Nyborgsagen. Det gengives bare kort, at UVVU mener, at Nyborg i en forskningsartikel har handlet videnskabeligt uredeligt i to tilfælde. Nyborg kaldes ”det seneste offer” for UVVU, og temaet for artiklen er så en mistænkeliggørelse af UVVU for at kunne misbruges til hævn og intimidering i interne videnskabelige fejder;  underforstået at det er hvad Nyborg helt uforvarende og uretfærdigt er inddraget i. Hans sag har ”fået internationale forskere til at forsvare Danmarks mest kontroversielle psykolog, der netop er blevet kendt uredelig”. Lone Frank og WA fortier imidlertid, hvad Nyborg er dømt for.

 Til almindelig anstændig oplysning: Nyborg er dømt for at have brugt en uoplyst ”ghostforfatters” data og metode og at denne ghostforfatter (Jørn Ebbe Vig) såmænd stammer fra det højreideologiske Den Danske Forening (som kalder ham foreningens statistiker/økonomi). Det uoplyste bagatelliseres af Nyborg og Frank, men vi er vel enige om, at uoplyst medforfatter er helt uacceptabelt i videnskabssamfundet, for ellers får medicinalfirmaer jo frit spil til at plante deres budskaber som videnskab?

 Og så er Nyborg dømt for, at det er umuligt for klagerne og UVVU at identificere en central FN-kilde i Nyborgs artikel. Det kalder UVVU for ”uoplyst konstruktion af data eller substitution med fiktive data”. Bag denne udtalelse ligger, at Nyborg i den to-årige klagebehandling er kommet med skiftende bortforklaringer om disse FN-data. Først hævdede han, at data skam var fremlagt, men at klagerne og UVVU var for dumme til at forstå dem. Men da UVVUs indkaldte professorekspert heller ikke kunne identificere data’ene, opfandt Nyborg pludselig i 11.time en ”proportionalitets-omregningsfaktor”, der kunne forklare det uigennemskuelige (og Nyborg beklagede: ”Jeg begik en fejl ved ikke at oplyse herom, men det er nu rettet”). Men denne faktor er ren hokus-pokus; hverken klagerne eller UVVU kunne reproducere Nyborgs datakæde – og vi er vel enige om, at netop reproduktion af andres data er fundamentet for videnskabssamfundet?

 Men Frank fremlægger ikke disse belastende oplysninger om Nyborgs dom og hvorfor ikke? Fordi UVVUs dom diskvalificerer Nyborgs genetikartikel som en konstruktion, og fordi Lone Frank flittigt har holdt mikrofon for Nyborg, der passer godt ind i hendes genetik-fundamentalisme.

2. Hun fortæller ikke, at hendes forsideartikel ”Det usigelige” i 2011 (22.7 2011) faktisk var et opkog af den Nyborg-artikel, som nu er dømt som fusk (”The decay of Western Civilisation”). WAs forside dengang var et partsindlæg for Nyborg, der jamrede over, at IQ-forskning er tabu (som politisk ukorrekt). Og så fortalte den autoritativt, at Nyborgs forskning faktisk beviser, at ”…allerede i 2050 vil børn med lav IQ dominere folkeskolen”. Men det er altså netop den artikel, som er dømt som fusk og som Nyborg er blevet bedt om at trække tilbage!

Det giver jo Frank og WA et troværdighedsproblem. Franks artikel ”Det usigelige” burde vel trækkes tilbage (retraktion), fordi den bygger på forskningsfusk? Men Frank og WA ikke så meget som beklager. Parterne burde indklages til UVVU eller Pressenævnet for denne type fortielse, som skærpes af, at den er gjort mod bedre vidende!

3. Hun fortæller ikke, at den eneste som kan reproducere Nyborgs data, er Nyborg selv! Det er umuligt at finde en eneste anerkendt demograf eller genetiker, som har gået hans data igennem. Det gør Lone Frank heller ikke, hun går underforstået ud fra, at Nyborg er ”offer” og uskyldig. Og med sin pseudoomtale er hun med til at hvidvaske Nyborgs data og forskning.

4. Det fortælles ikke, at Nyborg i opråb har opfordret til en politisk støttekampagne for ham. Opråbet er stilet til forskere, pseudoforskere, Trykkefrihedsselskabet, racistnetværk og nazister for at skabe politisk blæst om justitsmordet på ham og ”den uhindrede videnskab”.

I sin omtale henviser Frank helt selektivt til, at ”internationale forskere” støtter Nyborg. Hun beskriver dem som Nyborgs ”netværk af forskere med interesse for intelligens”. Det lyder jo meget autoritativt, men mange af disse ”forskere” er mere højrefløjsideologer end forskere. Og Frank fortæller da heller ikke – hvilket hun kunne se af Nyborgs mailing-liste – at Nyborg aktivt har offentliggjort sit opråb i internationale fora med et freakshow af racister og nazister. Herfra støttes han af folk som intet aner om forskning, men som støtter Nyborgs politiserede konklusioner om, at indvandring fra lav-IQ lande skader det danske velfærdssamfund.

5. Hun fortæller ikke, at hendes vinkling /bias er som skrevet af efter Nyborgs opråb. Sådan skriver Nyborg i sit opråb: ”Min Decay-artikel er førsteklasses illustration af, at beslutsomme kolleger kan misbruge UVVU til deres personlige og politiske formål for at besværliggøre politisk ukorrekt videnskab som IQ-forskning”  (Nyborgs opråb 13.11 2013). Altså nøjagtig den vinkel, som WAs journalister lægger på historien.

 Hendes artikel bliver dermed et partsindlæg. Det sker igen, når hans forsyndelser bagatelliseres som en simpel fejl (Frank: ”sjusk og dårlig forskningsetikette”). Der kunne nævnes flere eksempler. Mest afslørende er imidlertid, at hun ikke et eneste sted afslører, at hun faktisk har læst og gennemgået UVVUs sagsafgørelse.

6. Lone Frank har underligt nok ikke spurgt Nyborg-klagerne om noget som helst, fx hvordan de har oplevet at være whistleblowere, og hvordan de har oplevet UVVU-behandlingen. Den forsømmelse ville betyde, at hun ville dumpe på Journalisthøjskolens 1.år.

 Hvorfor gør hun ikke det? Jo, hun risikerede jo, at de ville insistere på at hun skulle gå ind i, hvad Nyborg er dømt for – og at sagen handler mere om politisering end om videnskab.   

7. Det fortælles ikke, at Nyborg i opråbet sviner sine fjender som venstreorienterede nulforskere og hædrer sine venner. Lone Frank får hædrende omtale som ”velsignet” (blessed). Ser man et ideologisk og politisk slægsfællesskab, som helst ikke skulle frem?

—————

 Forsideartiklen er ikke journalistik, men ideologi og politik. Frank er så blindet af genetik-fundamentalismen, at hun ikke engang kan finde ud af at referere Nyborgs forsyndelser, som de fremgår af UVVUs afgørelse, fordi det ville kollidere hendes troværdighed og genetik-verdensfortolkning.

Det er total manipulation, når hun fortier og bagatelliserer Nyborgs forsyndelser og omtaler ham som ”offer”. Men WAs læsere må tilsyneladende ikke oplyses om, at Nyborgsagen handler mere om politik end om videnskab. Groft sagt handler sagen jo om, at Nyborg har assisteret ekstremt fremmedfjendtlig politisk organisation  ved at ”vaske”  deres propaganda-materiale så det kom til at fremstå som videnskab, som videnskabssamfundet herefter må behandle som seriøs forskning.  Jo, sådan hænger det sammen: Nyborg fik data og metodologi fra Den Danske Forenings statistiker og vaskede det til videnskab i et tidsskrift, som han selv var gæsteredaktør på.  Det pinlige for WA er, at man har deltaget i denne hvidvaskning og fortsat gør det.

Lone Frank skyder på UVVU, og det er rigtigt at organets formål og faktiske funktion kan kritiseres og problematiseres. Men Frank tager ensidigt kilder frem, som ønsker UVVU lukket eller som ønsker dets funktion ændret. Hendes vinkling (undertekst) kunne tyde på, at Frank og WA faktisk mener, at der slet ikke skal være et organ, der skal kunne dømme de værste tilfælde af forskningsfusk, som videnskabssamfundet ikke kan håndtere internt.

 Nyborg-dommen er enormt principiel, fordi den handler om politisering af forskning – og som sådan burde den eksponeres. Men det gør Lone Frank ikke. Hun tager ikke stilling til videnskabens standarder, men lader disse være helt åbent i et ultraliberalt og postmoderne univers, hvor sandhed og fakta er flydende og bare en af mange fortællinger. I denne logik kan der ikke stilles håndfaste, gammeldags krav til videnskabelig dokumentation, data og reproducerbarhed! Herregud, en ghostforfatter og konstruerede data ligger da inden for ”forskningsfriheden”! Alle standarder er lige gyldige. Vi behøver ikke dokumentation, eksperter og smagsdommere, for meninger er lige så gode som fakta!

 Kan I – WAs dannede og videbegærlige læsere – nu forstå, at I bliver vildført af Jeres pæne avis?

 Forskningsjournalist Jørgen Øllgaard, FORSKERforum

 

 Kilder:

–          Amren.com (Nyborgs opråb, 17.okt.)

–          Stormfront.org/forum/t1005316

–          Forskerforum.dk