– 18. marts 2026. UPUBLICERET (afvist på POV-International)

USA’s mediebillede er polariseret. På højrefløjen regerer FOX News med aggressive og Trump-venlige vinklinger. Og den tidligere liberale kanal CBS har skiftet politisk ståsted efter at være købt af ultrakonservativ – som også snart kan eje CNN

TV-stationer i USA har stor indflydelse på meningsdannelsen. Størst betydning har FOX-News, hvis man måler det på, hvor mange der i februar fulgte Trumps ”State of the Union”-tale om nationens tilstand. 33 mio. så talen på tværs af 15 netværk. Og knap en tredjedel fulgte den på FOX (FOX News havde 9 mio. seere, ABC 5 mio., CBS 3 mio. og CNN 2 mio.).

Fox er ejet af den ultrakonservative mediemogul Robert Murdoch (som også ejer aviserne Wall Street Journal og New York Post).

Og FOX nyhedsflade lever op til ejerens politiske ståsted med ultrakonservative vinklinger og formidling af traditionelle familieværdier m.m. Kanalen er aggressiv og partisk-ensidig med Trump-venlig nyhedsdækning. Der er markant politiseret bias på udvælgelse af stof og kilder, og studieværterne er stærkt politiserende.

FOX-News fact-tjekkede ikke Trump

FOX-News’ dækning af Trumps tale var symptomatisk for stationen. Topnyheden var at håne de demokratiske medlemmer af Senatet, fordi de ikke rejste sig, da Trump i to minutter opfordrede dem til ”at vise deres respekt for princippet om, at den amerikanske regering har større forpligtelse overfor sine borgere end overfor illegale immigranter (aliens)”.

Og TV-stationen refererede ukritisk Trumps påstande om, at økonomien raser opad under hans præsidenttid, at immigrationspolitikken mod kriminelle indvandrere virker, og at de tilstedeværende demokratiske kongresmedlemmer er ”skøre” m.m.

FOX-News fact-tjekkede ikke på sandhedsværdien i talens mange påstande. Det gjorde den liberale avis New York Times, som lokaliserede 30 tvivlsomme påstande: 9 var falske udsagn (løgn), 5 misvisende, 8 overdrevne, 5 usammenhængende, 2 manglede dokumentation og 1 udsagn var overvejende korrekt.

Medier afspejler det splittede USA

”State of the Union”-talen var retorisk set rablende uforsonlig, splittende og fjendeskabende. Nøgternt set – med europæiske øjne – var det uhyggeligt, hvordan Trump poserede og hvordan hvert udsagn blev hyldet af de republikanske kongresmedlemmer med klapsalver – et scenario, mindede om den iscenesatte fanatisme, som omgav fascisten Mussolinis eller for såvidt også Hitler eller Fidel Castros taler. Demokraterne i kongressen derimod blev siddende, var demonstrativt passive.

Talens modtagelse i to lejre var udtryk for det totalt splittede USA. Mediernes omtale og vinkling afspejlede denne polarisering.

Mediebilledet i USA er imidlertid ikke ligeligt 50-50 fordelt mellem højre- og venstre-fløj, for de fleste af de store føringsmedier er erobret af milliardærer, der politisk tilhører det yderste højre og er tætte på Trump.

Føringsmediernes rolle – og FOX’ særlige

I medieforskningen tales om føringsmedier (medieforsker Jürgen Wilke: ”Leitmedien”) som dem med særlig stor indflydelse på den offentlige meningsdannelse og på andre mediers tilgang. 

Føringsmedier sætter dagsordenen (”agenda setting”). Det sker, når redaktioner og tv-værter udvælger og fremhæver bestemte temaer og vinkler (”framing”). Det er, når medier fungerer som ”gatekeepere” på, hvad der kommer kommer på ikke på, og når medierne indbyrdes påvirker hinanden ved at lægge et spor, som andre så også følger (flok-journalistik).

Amerikansk medieforskning fortæller, at den amerikanske befolkning er splittet, fordi folk – både demokrater og republikanere — i vid udstrækning vælger kanaler, der bekræfter deres egne politiske overbevisninger igennem disse ”ekkokamre”.

På tv-siden er er de store stationer på det klassiske flow-tv (via antenne) med de store netværk: Den uafhængige ABC (9 mio. seere dagligere seere). Den tidligere centrum-liberale og nu centrum-højre CBS (8 mio.). Den centrum-liberale og centrum NBC (7 mio.), samt den ultrakonservative FOX.

Og så er der kabel-tvs betalingskanaler, hvor de førende er FOX (2,6 mio. i primetime), NBC (1,1 mio.) og CNN (800.000).

FOX har de højeste ratings blandt sine kerneseere, som er ældre, hvide national-konservative republikanere, for hvem den fungerer som bekræftelse (ekkokammer) på deres politiske ståsted. Men stationen har indflydelse som går bredere ud i det amerikanske mediebillede. Den har i det seneste tiår bevæget sig fra periferien af den offentlige agenda til at agere diskret som en vigtig dagsorden-sætter, der rækker ud over sine kerne-seere.

Et Harvard-studie giver således konkrete eksempler på, hvordan FOX News’ dækning og vinkling smitter af på andre mediers tilgang, så også mainstream eller midt-liberale medier påvirkes af FOX’ framing på fx på immigration, kriminalitet og politiske kontroverser.

”Trump besat af tv”

FOX News sender op mod 20 timer live hver dag, hvor knap halvdelen er nyheder og resten er underholdning med kommentar / meninger (især sidst på dagen og aftenfladen). Kanalen er loyalist, og nogle af kanalens kvindelige studieværter har ligefrem fået poster i Trump-administrationen, og den tidligere FOX-vært Pete Hegseth blev udpeget som krigsminister, ”Minister of War”.

Præsident Trump er storforbruger af tv-nyheder og tydeligvis besat af tvs betydning for meningsdannelsen og af vinklingen på hans præsidentskab, mener den liberale økonom og kommentator Robert Reich: ”Trump bekymrer sig mere om tv-nyheder end om sit præsidentskab. Faktisk er tv-nyheder hans præsidentskab. Han valgte sine kabinetsmedlemmer på baggrund af deres totale loyalitet over for ham og hvordan de ser ud og lyder på tv. Han bruger hele dagen på at se dækningen af ham selv på tv. Og nu er han via sine venner på nippet til at have effektiv kontrol over et gigantisk mediemonopol”.
Reich henviser til, at Paramount Skydance står til at overtage Warner Bros. Hvis fusionen godkendes af monopolmyndighederne (jf. anti-trust lovgivningen) vil nyhedsstationerne CBS (Paramount) og CNN (Warner Bros.) være ejet at multimilliardæren Larry Ellison og sønnen David. Ellison er den fjerderigeste person i Amerika (bl.a. via ejerskabet af Oracle, som er digitalt center for USA’s handel og regering). Og han vil stå med et medie-imperium: CBS, CNN, HBO, Comedy Central, og TikTok.

Centrale dele af USA’s mediebillede er hermed opkøbt og domineret af Trump-allierede. Så samlet set går USA’s store føringsmedier mod større mediekoncentration, mindre redaktionel uafhængighed og øget politisk indflydelse på journalistikken, advarer talsmanden for Freedom of the Press Foundation. Den kritiske tilgang og vinkling vil ”blødgøres”, kritiske historier om Trump-administrationen bliver færre og særligt kritiske værter risikerer at blive udrenset.

CBS-News skiftede ejer – og politisk bias

Milliardærerne har købt sig ind på medierne for at tjene flere penge, men har også meldt sig ind i kampen om meningsdannelsen. Et eksempel på forandringen af mediebilledet er, at Trump i årevis kaldt CBS-News’ uafhængige journalistik for ’fake news’. Men det hørte op, da kanalen blev opkøbt af Larry Ellison. Han udnævnte en ny chefredaktør (Bari Weiss) og lovede et politisk skifte på nyhedsafdelingen mod ”en mere midterorienteret seerskare” – hvilket i praksis betød en markant drejning mod det Trump-venlige og ukritiske.

Et aktuelt eksempel på denne påvirkning er, at da efter Trump skabte kaos med krigen mod Iran, var CBS’ nyhed ikke kaos’et, men et ukritisk interview med shahens søn, som Trump gerne vil have indsat som marionet-leder.

Et anden eksempel er CBS’ kontroversielle lukning af ”The Late Show” med Stephen Colbert. Selv om showet var blandt de mest populære blev det begrundet med ”økonomiske og forretningsmæssige forhold”. Det kalder kritikere hyklerisk og en politisk fyring, for det skete kort tid efter Colberts satiriske udhængning af, at CBS—ledelsen havde lagt sig ned overfor Trumps trusler om at anlægge retssag over et kritisk indslag om deportationscentre i nyhedsudsendelsen ”60 minutes”. 

Kritikerne siger, at de nye ejerskaber griber ind overfor kritiske indslag og det får journalister til at ”blødgøre” deres journalistik – og gør de ikke det, risikerer de fyring som Colbert.

Trump-regeringen vil styre pressens krigsdækning

Trump-regeringen siger ligeud, at den kræver en Trump-loyal presse, viser et helt aktuelt eksempel: CNN lavede en rapportering om, at Trump og hans stab igangsatte Irankrigen med utilstrækkelig planlægning – uden værst tænkelige scenarier på Iran-styrets reaktion – og uden klart endemål. Men krigsminister det gjorde Pete Hegseth – tidligere nyhedsvært på FOX-News – rasende. I en pressebriefing kaldte han CNN ”fake news”, og tilføjede: “Jo før David Ellison overtager netværket, jo bedre” – en usminket forventning om en ukritisk tilgang på CNN, når Ellison overtager.

Krigsministeren angreb også andre mediers vinkling og kritiserede, at de ikke ”tager afsæt i militærets succesfulde krigsførelse”. I stedet for overskrifter som ”Krigen intensiveres” bør pressen lave patriotiske overskrifter som ”Irans stigende desperation”.

Kritikere siger, at det er alarmerende, når Hegseth har omdøbt Forsvarsministeriet til Krigsministeriet, og når han fylder sine pressebriefinger om Iran-krigen med aggressiv krigs- retorik: “Pete Hegseth er en meget farlig person. Han er hvid kristen nationalist og har den amerikanske regerings våbenarsenal til rådighed samt fripas fra præsident Trump til at udføre blodbad, hvor han vil, mod hvem han vil”, siger en kritiker til GUARDIAN. 

Også præsidenten selv kræver kontrol.  Trump kræver loyalitet og patriotisme i mediernes dækning af krigen. Han beskylder kritiske medier for at heppe på, at USA vil “tabe krigen”, og han opfordrer ligefrem den føderale Kommunikations-kommission til at skride ind overfor kritiske medier ved (true med) at inddrage deres medielicens, og det har Kommissionen – hvis formand er udpeget af Trump – faktisk myndighed til at gøre, konstaterer eksperter. 

————————–

BOX: Avisernes rolle – og You Tubes

50 pct. af USA’s befolkning oplyser, at de primært får deres informationer fra tv’s brede sendeflade, jf. Pew-research.

Men agenda-setting og meningsdannelse foregår ikke alene via via tv-stationers nyhedsudsendelser og -analyser. Mindre medier kan have relativt stor indflydelse. Aviser havde tidligere stor betydning som opinionsdannere, men har tabt terræn i konkurrence med tv og senest de sociale medier. Nogle aviser tilhører dog stadig gruppen af føringsmedier (via online-udgaver). Den uafhængige NEW YORK TIMES er den suverænt største (13 mio. digitale), herefter kommer de Trump-venlige WALL STREET JOURNAL (4-5 mio.) og WASHINGTON POST (2,5 mio.).

Og så er konkurrencen fra de sociale medier eksploderet, så det i dag er sådan at 54 pct. oplyser, at de får deres information fra sociale medier, (Facebook, TikTok, Instagram, YouTube). Især blandt unge spiller sociale platforme (via influencere og podcasts) en stor rolle. Og hermed spiller fx talkshows i krydsfeltet mellem politik, underholdning og mediedækning en betydelig – indirekte – rolle i meningsdannelsen gennem humor, latterliggørelse og upassende spørgsmål. De populariserer og personificerer politiske emner. Disse talkshow-klip har stor udbredelse især via YouTubes populære videoer med klip fra nyhedsudsendelser og talkshows.

Blandt talk-show’ står FOX-news’ ”Gutfeld!” stærkt med 3 mio. seere. Den politiske profil er her højreorienteret med kristne værdier og kritisk overfor det demokratiske parti samt progressive politiske bevægelser (woke og identitetspolitik).

På den liberale side findes så konkurrerende shows som CBS’ med Stephen Colbert og Paramounts Jon Stewart, der har været politisk liberale og kritisk-anarkistiske i deres groteske udhængning af Trump og trumpismens regeringsførelse.

Altså indtil nu.