Trykt i POV-international 12.2.3026 – se link nederst
TILFØJELSE: HVORFOR KALDER FØRINGS-MEDIER IKKE TRUMP “FASCIST”?
Jeg har i over et år kaldt Trump fascist, fordi han har åbenlyse autokratiske mål (enmandsstyre) og udfordrer USA demokrati / Konstitution, fordi han lever op til stort set alle politologiske kriterier (se fx wikipedias definition) og fordi han program fremgik klart af de ekstrem-reaktionære Projekt 2025. Men jeg blev mødt med afvisning: At bruge fascisme-betegnelsen er “alarmisme” og “at smide F-kortet”. Hvorfor er ordet nu så vigtigt, spurgte de.
Svar: Fordi Trump ud fra en politologisk vinkel er “fascist”, og at han bør karakteriseres som sådan for at synliggøre hans projekt og plan. Han er ikke demokrat, og det må ikke nedtones. Fortielse eller omsvøb er at afdramatisere. Få andre fulgte denne tankegang, fx Ekstra-Bladets lederskribent Uffe Gardel, som var ene i føringsmedierne om at insistere på F-betegnelsen siden Trumps indsættelse i januar 2025 (DR 12.2 2025).
Men der er meningsførende kræfter, der afdramatiserer. Så sent som i januar afviste Finansial Times F-prædikatet med historisk-ideologiske argumenter, lederskribenten vil hellere bruge betegnelsen “mafiaboss” (8.1 2026). Især filosoffer har opponeret mod mod brugen af F-betegnelsen med henvisning til, at Trump ikke er fascist i Mussolini-ideologisk forstand. I Danmark har den meningsførende Adam Holm fremført, at Trump ikke er fascist ”i klassisk ideologisk forstand” (2024). Eller Trump-apologeten Rune Selsig – som får stor debat-spalteplads i nogle føringsmedier – har kaldt det ”intellektuel dovenskab” at bruge F-betegnelsen: ”Fascisme-anklager lukker hele debatten ned. Vi må hellere forholde os nøgtert til problemerne” (JP, juli 2025).
Senest har idehistoriker Alberte Bové Rud advaret mod, at bruge betegnelsen: ”Jeg er ikke sikker på, at det giver os en større forståelse af, hvad hans politiske projekt indeholder, om vi klistrer prædikatet ’fascist’ på ham eller ej”. Og så henviser hun til at Trump ikke passer Mussolini-fascismen og ind i de kasser, der var for 100 år siden samt at fascisme-ideologien indeholder ”mange paradokser og modsætninger”. Hun anbefaler, at man bruger ”en anden toneart” om Trump. (BERLINGSKE 7. febr.).
Disse filosoffer fortolker fænomenet alene i et ideologisk lys og ikke i en faktuel politologisk magt-analyse. I føringsmedierne har de stort set haft monopol på at fortolke F-problematikken. Disse førings-stemmer har fortrængt politologisk vinklede magt-analyser.
Danske redaktørers / journalisters / kommentatorers tilbageholdenhed kan skyldes en logik om, at Trump ikke kan være fascist, når han er demokratisk valgt – underforstået at han ikke er så slem. Den tilgang kan suppleres med en analyse, som siger, at Trumps politiske program og handlinger ikke er så autoritære og afvigende, at det fortjener F-betegnelsen. Men undvigelsen kan også skyldes den journalistisk konvention om, at man ikke kan kalde ham ”fascist”, når han ikke selv kalder sig det (konvention: en part skal spørges).
I USA brugte Kamela Harris betegnelsen om Trump og Projekt 2025 i sin valgkamp, men hun blev lukket ned med henvisning til, at Trump afviste kendskab til dette. Og centrister eller hendes kolleger i det demokratiske parti advarede mod at bruge stemplet, fordi det kunne skræmme midter-/sving-vælgere. Men venstrefløjsdemokrater har brugt betegnelsen systematisk – og de bebrejder nu centristerne (i det demokratiske parti), at disse har deltaget i afdramatiseringen ved ikke at bruge betegnelsen, selv om nogle af dem gør det nu. Venstrefløjsaktivister har svært ved at tilgive, at ”leftists” bliver beskyldt for at have tabt valgkampen til Trump, og de mener, at demokraterne bør køre bekæmpelsen af Trump på både kritik af demokrati-tabet og på affordability. Men partitoppen vil helst ikke dramatisere, men hellere køre valgkamp på enkeltsager. (Toby Buckle. THE NEW REPUBLIC. https://newrepublic.com/article/206072/centrist-resistance-resistance-liberals-trump-fascism )
