2002. DBU bruger statspengene på eliten

Marts 2002. Upubliceret. Afvist på Politiken.

DBU bruger pengene på eliten

DBU er stenrig, men mangler visioner, lyder kritik i analyse, som viser at organisationen satser på eliten

 

Ud af hver krone, som DBU brugte på bredden i perioden 1981-96, brugte man 4,4 kroner på eliteaktiviteter. Elitepengene bruges især på landsholdet (70 pct.) samt på Danmarksturneringen for herrer og damer, og i mindre grad på eliteungdommen.

 DBU er ikke længere amatørernes holdeplads, men en “koncern” med en omsætning på 80 mio. kroner, når man ser på landsholdet, DBU’s administration og lokalunionernes breddearbejde. Og heri er ikke indregnet omsætningen i superligaklubberne (under Divisionsforeningen).

 Det viser en splinterny pengestrømsrapport, som konsulentfirmaet PLS-consult har lavet til Kulturministeriet.

 Rapporten giver et billede af en organisation, som er gode til at tjene penge – især på fodboldlandsholdet – men som er påholdende, når der skal gives penge til bredden og som mangler visioner, der kan udvikle virksomheden.

 

DBU’s tipstilskud

Rapporten vurderer – i lighed med DIF’s “pengestrømsanalyse” fra sidste år – bl.a. hvordan DBU bruger sine tipstilskud.

 DBU’s tilskud er steget fra 9 mio. kr i 1989 til 19 mio.i 1996. I den samme periode har antallet af fodboldspillere har været stabilt omkring 280.000. Rapporten viser, at de 10 nye millioner er blevet brugt på “business as usual”: til “klubtilskud og turneringer” til såvel eliten, men især til bredden.

 Rapporten viser også, at ud af de 19 mio. kroner går kun de 9 direkte til breddeaktiviteter.

 DBU opfylder dog tipslovens krav ifølge konsulentfirmaets egen definition: At mindst 38 pct. af de årlige 19 mio. kr. i tipsmidler skal bruges på en “særlig indsats for breddeidrætten”. Ud af tipskronerne bruger DBU nemlig 47 pct. på  bredden, siger rapporten.

 

Formue på 82 mio. kr.

Succes’er for fodboldlandsholdet, tilskuerindtægter og salg af TV-rettigheder har gennem årene medført, at DBU pt. har en formue på mere end 82,5 mio. kr.

 Konsulentrapporten kritiserer DBU for denne store pengetank, som nogle af de interviewede kalder “forsigtig og uden klare visioner og mål”. Organisationen gør sig ingen forestillinger om, hvad man skal bruge formuen til – ud over, at der skal opføres nogle vinterhaller især for eliten. De koster ca. 4 mio. kr. pr. styk.

 

Revision af tipsloven

For kulturminister Ebbe Lundgaard kan rapportens konklusioner om eliteprioritering og formueophobning blive en varm sag netop nu, hvor tipsloven står foran revision og hvor han er i clinch med idrætsorganisationerne. DBU kan på sin side sige, at politikerne ikke skal blande sig i, hvordan organisationerne bruger deres penge, for DBU’s tjener selv mange penge, og tipspengene  er kun en mindre del af de samlede indtægter.

 Men ministeren kan omvendt spørge, hvorfor DBU skal have 20 mio. kr. årligt fra tipsmidlerne, når organisationen faktisk har en formue på over 80 mio. kr. – for slet ikke at tale om, hvordan formuen ser ud, når fodbold-VM næste år er afviklet. 

 Det var i går ikke muligt at få fat på kulturministeren for en kommentar.

 

Rapport:

 

DBU mangler visioner

– lyder kritik i konsulentrapport. Mens man gerne bruger penge på eliten, så lader man børnene selv betale i breddeinitiativet “fodboldskolen”. Det kostede kun DBU 10 kr. pr. deltager i 1996 – altimens DBU fik 20 mio. kr i tipstilskud

                      AF JØRGEN ØLLGAARD

 

DBU bruger sine penge på eliten. For hver krone, som fodboldorganisationen brugte på bredden i perioden 1981-96, brugte man 4,4 kroner på eliteaktiviteter. Elitepengene bruges især på landsholdet (70 pct.) samt på Danmarksturneringen for herrer og damer, og i mindre grad på eliteungdommen.

 Det viser en splinterny pengestrømsrapport “DBU’s indtægter og udgifter”, som konsulentfirmaet PLS-consult har lavet på basis af regnskabsanalyser og interviews. 

 Det fremgår af rapportens analyser, at DBU ikke længere er en folkelig organisation, men en “koncern” med store indtægter og en omsætning på over 80 mio. kr. i 1995.

 Vurderet på pengeforbruget er eliten DBU’s væsentligste potentiale. Men DBU’s forretningstalent skyldes ikke alene fodboldlandsholdet, men også en vis tilbageholdenhed med at give penge ud.

 “Driften af aktiviteterne skal enten give et moderat underskud eller et direkte overskud”, fortæller topfolk i organisationen. Det betyder for eksempel, at DBU’s meget omtalte breddeinitiativ – fodboldskolen – kun har kostet DBU småpenge, fordi børnene selv skulle betale på 385 kroner for at deltage og fordi der blev hentet en mindre sponsorstøtte. Alt i alt kom initiativet kun til at koste DBU 10 kr. pr. deltager i 1996.

 

Visionsløs formue

Mens DBU’s økonomi ser fortræffelig ud, ser det dårligt ud med visionerne. Rapporten konkluderer at budgettering og planlægning er forsigtig og forsvarlig, men uden de “visioner og målsætninger, der er velegnede for markante kvalitative og kvantitative ændringer i DBU’s og lokalunionernes arbejde”.

 Rapporten godkender DBU’s “særlig breddeindsats”. Konsulentfirmaet anbefaler dog, at DBU får et “højere ambitionsniveau” Det kunne ske ved, at kravene til den særlige breddeindsats kunne spille en mere fremtrædende og kreativ rolle for DBU’s prioriteringer. Dermed kunne DBU i højere grad sætte dagsordenen for breddeindrætsindsatsen ved i større udstrækning at melde nogle målsætninger ud fra centralt hold.

 Også DBU’s formue på 82,5 mio. kr. og lokalunionernes på 8,4 mio. kr. rammes af kritik. Der stilles spørgsmål ved, om der er behov for så stor en “sikkerhedskapital”. Der henvises til, at det største underskud i de sidste 15 år var et år med et minus på et par millioner.

 DBU’s eneste markante plan for nedbringelse af formuen er at støtte opførelsen af vinterhaller. Det er allerede gjort med 4,2 mio. kr. til en hal i Ikast. Men erfaringer herfra viser, at disse haller primært er til gavn for eliten, som sætter sig på hovedparten af haltiden.

 Flere af de interviewede uden for DBU’s top kalder formueophobningen for “forsigtig og uden klare visioner og mål”. Det kritiseres således indirekte, at DBU ikke planlægger for fremtiden: Organisationen gør sig ingen forestillinger om, hvad man skal bruge formuen til – og her tales slet ikke om de mange millioner, som DBU nu kommer til at tjene på næste års VM-slutrunde.

 

Godkendt: Særlige breddeindsatser

Rapporten er bestilt af Kulturministeriet og et af rapportens mål er at se på, hvordan DBU bruger tipsmidlerne.

 DBU’s tipstilskud er steget fra 6 mio. kr i 1981 til 19 mio.i 1996. I den samme periode er medlemstallet faldet fra 284.000 til 273.000 fodboldspillere.

 Rapporten konkluderer, at det er “sandsynligt”, at DBU anvender en forholdsvis stor andel af tipsmidlerne til breddeudgifter. Imidlertid er det kun 9 af de 19 mio. kr., som i 1996 kan henføres til direkte breddeudgifter, mens resten bruges til administration (for bredden og eliten) samt direkte til eliten.

 Rapporten påpeger grundlæggende, at DBU mangler målsætninger for bredden. Men samtidig laves den nok så vigtige konklusion for DBU, at organisationen opfylder “lovens krav”, når det gælder politiske krav om “en særlig breddeindsats” rettet mod utraditionelle aktiviteter og brugere.

 Konsulentfirmaet opstiller her – som om det underforstået er politikernes krav – et firkantet pejlemærke, som siger, at idet tipstilskuddet er steget med 38 pct. efter den seneste tipslovsrevision, så skal disse penge også gå til særindsatserne “udvikling, omstilling og forsøg”.

 For DBU betyder det, at 7,5 mio. ud af det årlige tipstilskud på 19 mio. kr. skal gå til disse særlige formål. At konsulentfirmaet godkender beror på en diskutabel definition:

 I analysen regnes “uddannelse”  nemlig som en særindsats, der er ud over den almindelige drift – og den post tegner sig alene for over halvdelen af udgifterne til særindsatser. Også udbygning af traditionel konsulenttjeneste regnes som “forsøg” og DBU’s fodboldskole karakteriseres som “omstilling tenderende forsøg”. Og Anders And-Cup kaldes “udvikling tenderende forsøg”.

 Det der imidlertid kommer nærmest kulturminister Ebbe Lundgaards krav om en social indsats er formentlig et projekt, der øger integrationen af indvandrere i danske fodboldklubber. Det blev støttet med 400.000 kr. i 1996.

 

Ingen vurdering af elite-prioriteringen

Konsulentrapporten foretager ingen vurderinger af rimeligheden i den store elitesatsning.

-“Det har ikke været vores opgave at bedømme om der er en rigtig prioritering mellem elite- og breddeudgifter. Hertil skal man jo bruge nogle formulerede pejlemærker, som prioriteringen kan måles på.  Rapporten har bare taget stilling til om DBU opfylder de ydre lovkrav, som stilles til dem. Det er en intern afgørelse, om DBU opfylder deres egne mål”, siger PLS-konsulent Allan Bådsgaard, som har lavet rapporten.

 Et interessant aspekt er, hvordan DBU har brugt de enorme stigninger i tipstilskuddet i perioden 1989-96, hvor DBU’s tilskud steg fra 9 til 19 mio. kr. årligt. Af bilagene til rapporten fremgår, at de 10 ekstra millioner er brugt til de sædvanlige aktiviteter: til “klubtilskud og turneringer” for både eliten som bredden.

 

Succesmål: En god elite

Rapporten stiller ikke spørgsmål ved det skæve pengeforbrug mellem eliten og bredden, men kritiserer DBU for at mangle visioner. Der mangler mere præcise målsætninger for organisationen:

 Den overordnede vision er angiveligt at “fremme dansk fodbold”. I DBU’s forståelse betyder det, at succesmålet er en god elite. Om rekruttering hedder det således: “Idet DBU opfatter bredden som en betingelse for eliten, må det forventes, at DBU’s prioritering af aktiviteter i høj grad vil afspejle, hvordan rekrutteringsgrundlaget til eliten udvikler sig – det vil sige, hvordan antallet af især unge medlemmer udvikler sig” . Oversat til mere kontant dansk betyder det, at især den del af bredden, som kan blive til elite, er interessant for DBU.

 DBU erklærer, at organisationens værdigrundlag kan beskrives gennem en enhedstanke. Det er en pyramide, hvro det uundværlige fundament er bredden, mens pyramidens spids repræsenteres af eliten på landsholdet. I pyramideforståelsen er bredde og elite gensidigt afhængige af hinanden, og fodboldens interesser tjenes bedst inden for en organisation: DBU. Bredde og elite er komplementære størrelser, “hvor sociale og konkurrenceprægede aktiviteter understøtter hinanden.

 Solidariteten oppefra og ned er dog begrænset: Det fremgår således ingen steder, at eliten betaler noget til bredden!

 Uden at nævne den enorme økonomiske prioritering af eliten nævnes dog, at enheden dog ikke fungerer uden gnidninger. DBU skal således spænde bredt over fodboldmæssige interessser, der rækker fra den professionelle idræts kommercielle hensyn til breddeklubber, der bygger på frivilligt arbejde.

 

Rapport: DBU’s indtægter og udgifter – intentioner og handlinger (PLS-consult, oktober 1997, fåes i Kulturministeriet).

Leave a comment