090198-dif/jp

Mikrofonholder for idrætsorganisationerne?

 

Jyllands-Posten gør normalt en stor indsats for at stille spørgsmål ved de offentlige udgifters størrelse. Der er dog en undtagelse:

 Det viser sig i JP’s dækning af den såkaldte “pengestrømsanalyse”, analysen af de tips- og lotto-tilskuddene til idrætsorganisationerne. Den kritiske (journalistiske) side af den historie handler om, at idrætsorganisationerne fik forhøjet deres tilskud fra 261 til 504 mio. kr. i perioden 1988-94. Det svarede stort set til en fordobling i en periode, hvor organisationernes medlemstal ikke vokser. Her er altså en god historie om offentlige tilskud, som nok var en dybdeboring værd.

 Men hvad får man at vide i JP-sport? Før offentligheden har set rapporten, vælger JP at offentliggøre konklusionerne fra pengestrømsanalysen (d. 20 sept.). Heri refereres de eentydigt positive konklusioner under overskriften: “Pengene strømmer godt nok”. JP har under hånden fået den fortrolige rapport udleveret af idrætsorganisationerne, som gerne vil have dens positive konklusioner ud. Organisationerne kan nemlig ikke blive enige med Kulturministeriet om en  pressemeddelelse, som bl.a. skulle focusere på idrættens samlede tipstilskud siden 1988. Idrætsorganisationerne bruger altså et bissetrick over for Kulturminister Jytte Hilden. Og JP lod sig villigt bruge af idrætsorganisationerne.  

 JP brugte ikke Kulturministerens høring d. 14. nov. som anledning til at gå lidt dybere ned og fx fortælle sine læsere, at  statstilskuddet til organisationerne er fordoblet, uden at medlemstallet er fordoblet. De kritisk idrætsforskere og økonomi-professor Klaus Nielsens bedømmelse af pengestømsanalysen refereres slet ikke! Først og fremmest var det kun de mest tykhovede, der ikke forstod, at den såkaldte “uafhængige konsulentrapport” fra århuskonsulenterne PLS ikke var en analyse, men højst en selv-beskrivelse (selv-evaluering), som økonomiprofessoren sagde. Konsulentfirmaet havde således beskrevet pengestrømmene som idrætsorganisationerne selv ser dem. Og ud over at firmaets mand kunne ikke besvare de mest simple spørgsmål, indrømmede han lige ud, at firmaet ikke var blevet bedt om at lave mere dybdegående og kritiske penge-analyser, som ellers normalt hører til den type konsulentrapporter.

 Konsulentrapporten var altså et partsindlæg (fra idrætsorganisationerne), bl.a. fordi idrætsorganisationerne selv sad tungt på Styregruppen bag rapporten.

 Det fortæller JP ikke. I stedet bliver det til, at kulturministeren er på “taktisk tilbagetog”, lyder JPs fortolkning. Hun vil nemlig ikke tage analysens positive konklusioner til sig uden videre, som idrætsorganisationerne gerne vil have. Hun synes langtfra, at analysen skal stå alene, når der skal tages stilling til, om statstilskuddet skal fordeles på en anden måde. Og idrætsorganisationerne udtaler derfor, at de er på vagt overfor om ministeren er ved at “skride fra pengestrømsanalysen”. Udtaler DGI’s Leif Mikkelsen, som JP villigt holder mikrofon for.

 JP’s dækning er ikke baseret på journalistik. Det er mikrofonholderi uden forsøg på at trænge til bunds i, hvorfor idrættens statstilskud skulle fordobles. Det kan da godt være, at JP-sportsredaktør mener, at der ikke skal holdes øje med de statspenge, som gives til idrætten. Men så skriv da det i stedet for at foregøgle, at JP dækker en debat.