1997. Idrætten flyder i penge

1.nov. POLITIKEN

 

Nyhed:

Idrætten flyder i penge

Mens næsten hele det offentlige område har mærket sparekniven i de sidste 5-10 år, så har idrætten fået stigende statslige og kommunale tilskud.

 De centrale organisationer – Danmarks Idræts Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsorganisationer samt Firmaidrætten – har oplevet en eksplosiv stigning i tips- og lottotilskuddet. Tilskuddet til organisationernes turneringsvirksomhed, foreningsservice, sportselite, administration, kurser m.m.  steg i perioden 1988-95 med 93 pct., fra 261 mio. til 504 mio. kroner.

 Tallene fremgår af en netop offentliggjort “pengestrømsanalyse”. Den eksplosive stigning på 250 mio. kr. skyldes ikke en større medlemstilgang eller øgede byrder. Organisationernes medlemstal er nemlig stort set uændrede i perioden.

 “Formelt set er pengene gået til et uændret antal medlemmer. Pengestrømsanalysen mangler her klarere beskrivelser af indsatsen. Der har ikke været tid til at gå i dybden, og der er derfor ingen beskrivelser af den faktiske aktivitet, som tipspengene sætter i gang”, siger Socialdemokratiets idrætspolitiske ordfører Peter Sass, som tilføjer: “Det er i det hele taget en af svaghederne ved analysen, at idrætten giver sig selv karakterer”.

 

Politikere vil stille krav

Den store stigning i den statslige støtte på 250 mio. kr. til idrætten blev i Folketinget begrundet med, at idrætten skulle gøre en “særlig indsats for breddeidrætten”. Pengestrømsanalysen fortæller imidlertid ikke, hvor stor indsatsen eller udgiften til de særlige indsatser har været. Analysen konkluderer bare – med idrætsorganisationerne selv som kilde – at organisationerne har “iværksat en succesfuld indsats blandt andet over for flygtninge og indvandrere”, men at man i øvrigt ikke kan sige noget om indsatsen over for “de idrætssvage grupper”.

 “Analysen konkluderer bl.a., at målsætningerne for breddeindsatsen ikke er præcist formuleret. Politikerne må derfor – i fællesskab med idrætten – finde frem til nogle målbare elementer, fx i forhold til idrættens sociale forpligtelser”, mener Sass.

 Kulturministeren har varslet en idrætspolitisk redegørelse i november. Mens idrætsorganisationerne har tidligere markeret, at man ikke må overlade store samfundsproblemer til idrætten, så lægger politikerne nu op til, at der må stilles større krav som modydelse for det store statstilskud:

 “Nu er det jo samfundspenge, vi taler om og ikke private kontingenter. Mens idrætsorganisationerne har særinteresser, så skal politikerne varetage fællesskabets – og jeg håber da, at de er åbne overfor en dialog”, siger S’eren, som tilføjer, at det ikke er meningen, at idrætten skal tage sig af alvorlige sociale problemer, men at der er en stor mellemzone med et forebyggende arbejde, hvor foreningerne udmærket kunne gå ind.

 

Andre interessenter

Mens tankegangen i det øvrige samfund er gået imod decentralisering, så er det modsatte sket i idrætten: Mens kun hver niende offentlige idrætskrone gik til idrættens hovedorganisationer i 1988, så er andelen nu steget til, at hver femte krone går til det centrale niveau.

 “Det anede mig. Den udvikling bestyrker mig i, at her er et område, som Folketinget må kigge nærmere på, dels for at sikre at offentlige tilskud ikke bruges på centraliserede ‘imperiebyggerier’, dels for at sikre den bedste prioritering af de offentlige midler”, siger den radikale Jørgen Estrup, som ikke er bange for at diskutere omfordeling: “Der findes jo et betydeligt antal humanitære organisationer – Røde Kors, Foreningen Norden, FN-Forbundet m.fl. – som kører på pumperne, og som har svært ved at få tilgodeset sine ønsker”.

 

Overraskelse: stigende kommunale tilskud

Mange foreningsledere har klaget over, at tilskuddene fra de lokale kommuner har været faldende med den nye folkeoplysningslov. Tal fra Kommunernes Landsforening (KL) viser imidlertid, at også de kommunale tilskud til idrætsforeningerne har været stigende i perioden 1988-95. Stigningen er her på ca. 33 pct. (i faste priser, fra 288 mio. i 1988 til 468 mio. kr. i 1995). Beløbet dækker de kommunale støtteordninger til idræt, spejdere, de politiske ungdomsorganisationer m.m. i form af medlemstilskud, tilskud til lederuddannelse, inventar- og rekvisitter m.m. Man går populært set ud fra, at idrætten sidder på tre fjerdedele af beløbet.

 Kommunernes udgifter til drift af idrætsanlæg og til lokaletilskud er ikke medtaget, men disse udgifter har været stabile i perioden, oplyser KL.

 

Leave a comment