Tak til Christoffer Bugge Harder (CBH) for påpegningen af Pepkes paradokser: På den ene side, at Pepkes videnskabelige (med-) forfatterskaber faktisk anerkender, at (menneskelig) udledning af drivhusgasser er den største bidragyder til klimaproblemer. På den anden side hans benægtelser af det samme.
Som forsker er Pepke den største klimabenægter herhjemme siden Lomborg. Som CBH fortæller, benægter Pepke højlydt den menneskelige faktor i klimaforandringerne. I stedet kommer han med forklaringer om solens kosmiske stråler o.a. og naturens naturlige bevægelser o.a. Men værst er, at han mistænkeliggør de 97 pct. klimaforskere, som er enige (konsensus) om, at klimaproblemet hovedsagelig er menneskeskabt.
Da finansminister Thor Pedersen under klimatopmødet i 2009 erklærede sig som klimaskeptiker var det en hædersbetegnelse i visse kredse, og Pepke protesterede heller ikke, da BERLINGSKE kaldte ham det. Siden er beviserne på den menneskelige faktor bare vokset, og nu vil han ikke have betegnelsen på sig. Så da FORSKERforum som en slags varedeklaration for læserne kaldte ham ”klimaskeptiker” og eksponerede hans position, klagede han til Pressenævnet, foreløbig med chikanøse 7 klager over dit og dat. Desværre fik han medhold i nogle af klagerne. (Som eks-redaktionsleder på FORSKERforum er jeg da ked af dette, men skal undlade at kommentere Pressenævnets problematiske tilgang her).
Den faglige substans i Pepkes position er, at han IKKE anerkender, at mennesket bidrager til hovedparten af klimaproblemerne. Det kvalificerer ham til at være ”klimaskeptiker” eller måske værre: ”klimabenægter”. Pepkes klager til Pressenævnet handler om, at han ikke vil have eksponeret, at hans tilgang er rabiat (for så mister han jo autoritet i offentligheden som lige opponent 1-1 overfor klima-alarmisterne). Han kræver sin position fremstillet som ”normalvidenskab”, som mange klimaforskere (20 pct.?) er enige i.
Fakta er, at Pepke misinformerer, når han hævder at de 97 pct. kun er enige om, at mennesket ”bidrager i et eller andet omfang”. Men det er misinformation og støj, for blandt de 97 pct. er der konsensus om ”at menneskelig aktivitet med stor sandsynlighed forårsager hovedparten af den aktuelle opvarmning” (jf. Cooks internationalt anerkendte analyse).
I et fødselsdagsportræt kaldte BERLINGSKE Pepke for ”værdikriger”. Og Pepkes tilgang er da heller ikke faglig/videnskabelig, men politisk-ideologisk. Når han fremturer med budskabet om, at forskerverdenen ikke er enig, kan modstandere af politiske indgreb/ansvar bruge det som alibi for passivitet, for ”forskerne er jo uenige, så det er jo ikke bevist, at (politiske) indgreb er nødvendige”! Pernille Vermund er den seneste, som kan støtte sig på Pepkes benægtelser. For et år siden sagde Liberal Alliances klimaordfører det samme. Og bagved regeringens klima-passivitet over for forskerverdenens klima-alarm ligger vel samme argumentation?
Det er modigt af CBH at eksponere Pepkes position, for Pepkes chikane-metoder er grimme, jf. klagerne til Pressenævnet. Det er måske årsagen til, at hverken klimaforskere eller videnskabsjournalister har turdet gå i krig med hans misinformation, selv om den er særdeles skadelig for både klimadebatten og for videnskabens troværdighed.
By Jørgen Øllgaard|2019-02-22T07:19:09+01:00februar 8th, 2019|Miljø|Kommentarer lukket til 2019. Pepkes position er politisk-ideologisk – ikke videnskabelig
Kommentar til indlæg i Altinget d. 30.01.2019 – SE: Forsker: Pepke vildleder om klimavidenskaben
Tak til Christoffer Bugge Harder (CBH) for påpegningen af Pepkes paradokser: På den ene side, at Pepkes videnskabelige (med-) forfatterskaber faktisk anerkender, at (menneskelig) udledning af drivhusgasser er den største bidragyder til klimaproblemer. På den anden side hans benægtelser af det samme.
Som forsker er Pepke den største klimabenægter herhjemme siden Lomborg. Som CBH fortæller, benægter Pepke højlydt den menneskelige faktor i klimaforandringerne. I stedet kommer han med forklaringer om solens kosmiske stråler o.a. og naturens naturlige bevægelser o.a. Men værst er, at han mistænkeliggør de 97 pct. klimaforskere, som er enige (konsensus) om, at klimaproblemet hovedsagelig er menneskeskabt.
Da finansminister Thor Pedersen under klimatopmødet i 2009 erklærede sig som klimaskeptiker var det en hædersbetegnelse i visse kredse, og Pepke protesterede heller ikke, da BERLINGSKE kaldte ham det. Siden er beviserne på den menneskelige faktor bare vokset, og nu vil han ikke have betegnelsen på sig. Så da FORSKERforum som en slags varedeklaration for læserne kaldte ham ”klimaskeptiker” og eksponerede hans position, klagede han til Pressenævnet, foreløbig med chikanøse 7 klager over dit og dat. Desværre fik han medhold i nogle af klagerne. (Som eks-redaktionsleder på FORSKERforum er jeg da ked af dette, men skal undlade at kommentere Pressenævnets problematiske tilgang her).
Den faglige substans i Pepkes position er, at han IKKE anerkender, at mennesket bidrager til hovedparten af klimaproblemerne. Det kvalificerer ham til at være ”klimaskeptiker” eller måske værre: ”klimabenægter”. Pepkes klager til Pressenævnet handler om, at han ikke vil have eksponeret, at hans tilgang er rabiat (for så mister han jo autoritet i offentligheden som lige opponent 1-1 overfor klima-alarmisterne). Han kræver sin position fremstillet som ”normalvidenskab”, som mange klimaforskere (20 pct.?) er enige i.
Fakta er, at Pepke misinformerer, når han hævder at de 97 pct. kun er enige om, at mennesket ”bidrager i et eller andet omfang”. Men det er misinformation og støj, for blandt de 97 pct. er der konsensus om ”at menneskelig aktivitet med stor sandsynlighed forårsager hovedparten af den aktuelle opvarmning” (jf. Cooks internationalt anerkendte analyse).
I et fødselsdagsportræt kaldte BERLINGSKE Pepke for ”værdikriger”. Og Pepkes tilgang er da heller ikke faglig/videnskabelig, men politisk-ideologisk. Når han fremturer med budskabet om, at forskerverdenen ikke er enig, kan modstandere af politiske indgreb/ansvar bruge det som alibi for passivitet, for ”forskerne er jo uenige, så det er jo ikke bevist, at (politiske) indgreb er nødvendige”! Pernille Vermund er den seneste, som kan støtte sig på Pepkes benægtelser. For et år siden sagde Liberal Alliances klimaordfører det samme. Og bagved regeringens klima-passivitet over for forskerverdenens klima-alarm ligger vel samme argumentation?
Det er modigt af CBH at eksponere Pepkes position, for Pepkes chikane-metoder er grimme, jf. klagerne til Pressenævnet. Det er måske årsagen til, at hverken klimaforskere eller videnskabsjournalister har turdet gå i krig med hans misinformation, selv om den er særdeles skadelig for både klimadebatten og for videnskabens troværdighed.