• Har tippet  medier om denne historie, men de er ikke interesserede

Seruminstituttet, Sundhedsministeriet og Kammeradvokaten fik klage, men afviste, at der var problemer i hemmelig særaftale for forskningsleder Peter L. Andersen. Nu afslører Kammeradvokatens SSI-rapport, at klagen dengang var på rette spor

Kammeradvokatens undersøgelse af skandalen på Seruminstituttet (SSI) konkluderede i slutningen af juni, at direktør Mads Melbye har hemmeligholdt opfindelser, patenter og firmaer for egen økonomisk vindings skyld. Melbye stod til en tjenestemands-undersøgelse. Men den ydmygelse foregreb Melbye ved at få sig selv hvidvasket i offentligheden gennem interviews i WEEKENDAVISEN og BERLINGSKE, der bagatelliserede kritikken af direktøren som en ministeriel intrige, der byggede på små fodfejl. To dage efter sagde direktør Melbye selv op, så han og ministeriet slap for tjenestemandssag. SSI-sagen var lukket.

Men en anden del af Kammeradvokatens rapport (Se  Kammeradvokatens rapport her: https://files.ssi.dk/Kammeradvokatens-undersogelse-af-SSI-22062020-ca61 ) er forbigået i offentligheden, nemlig professor og forskningsleder Peter L. ANDERSENs særaftale. Dens ulovligheder kunne systemet – SSIs ledelse og Sundhedsministeriet – allerede have taget fat på for to år siden, hvis man dengang havde taget afsløringer og klage alvorligt.

Nu afslører Kammeradvokatens rapport så, at klagen var på rette spor: Forskningslederen var inhabil, da han fik lavet særaftaler om bonus på opfindelser i perioden 2008-2019. SSIs topledelse havde lavet ulovlige særaftaler med ham. Over årene har han på den konto hævet 18,5 mio. kr. ud over sin normale million-lægeløn, mens hans underordnede medopfindere blev snydt (fordi deres andel ikke var blevet vurderet i en ”opfindervurdering”).

Sundhedsministeriet og Kammeradvokaten (!) fik et tip i 2018. men tog det ikke alvorligt. I marts 2018 handlede FORSKERforums forsidehistorie nemlig om Andersens hemmelige særaftale, der gjorde ham til landets bedst betalte forsker: ”Årsløn 3.179.354 kr.”. I artiklen blev der spurgt, hvorfor særaftalen var hemmelig? Og om dens 2,6 mio.’s bonus ikke var i strid med SSIs interne regler (maximum 1 mio. kr. i bonus)?(se: https://www.forskerforum.dk/magasinet/2018/312 .

I september 2018 spurgte FORSKERforum så, om SSI havde lavet den lovpligtige vurdering af opfinder-andele, da særaftalen blev skruet sammen? Overskriften lød: ”Menige forskere snydt for opfinder-andel”. SSI kunne ikke nægte aktindsigt i udbetalinger af opfindergodtgørelse. Indsigten afslørede, at medopfinderne var spist af med engangsbeløb på 71.400- 142.900 kr. – og at de i øvrigt var uvidende om Peter L. Andersens særaftale. De var altså grundigt snydt, men ville ikke interviewes, for professor Andersen var jo fortsat deres chef! Og SSIs ledelse nægtede at besvare FORSKERforums spørgsmål om opfindervurdering, som opfinder-loven kræver? Man ville heller ikke svare på, om særaftalens lovlighed – om det var en vilkårlig og hemmelig ledelsesbeslutning?  ( https://www.forskerforum.dk/magasinet/2018/316-317  s.8)

Efter at SSI havde forhalet aktindsigt og fortsat hemmeligholdt særaftalens indhold anmodede FORSKERforum så Sundhedsministeriet om at foretage en undersøgelse af særaftalens lovlighed. Ministeriet er tilsynsførende myndighed for SSIs forvaltning. Men anmodningen blev afvist i ministeriet efter at SSI havde erklæret, at klagen var grundløs.

Kammeradvokatens aktuelle SSI-rapport omtaler FORSKERforums research og spørgsmål: ”I perioden december 2017 til marts 2018 korresponderede SSI med en journalist …” (s.114). Og så fortæller Kammeradvokaten såmænd, at Kammeradvokaten dengang var part i ministeriets afvisning (”Vi udarbejdede herefter et notat i april 2018 …”). Notatet konkluderede, at ”på det foreliggende grundlag var der ikke belæg for at antage, at størrelsen af vederlagene til Peter Andersen konkret har været i strid med regelgrundlaget”.

For eftertiden er det grotesk, at Kammeradvokatens rapport fra juni nøjes med at omtale sin egen forsømmelighed, ringe faglighed og uheldige rolle i en note: ”Efter de oplysninger, som nu foreligger om særaftalernes tilblivelse, indhold og administration, må det konstateres at notatet ikke er retvisende i forhold til aftalernes hjemmel i LOF og forenelighed med patentvejledningen” (note s. 154). Kammeradvokaten beklager ikke og fortæller heller ikke, at FORSKERforums klager og spørgsmål dengang i 2018 var på rette spor, men blev affejet på usaglig baggrund.

Fakta om særaftalen er nemlig – ifølge Kammeradvokaten – at Peter L. Andersen var inhabil (”…på grund af sine betydelige personlige økonomiske interesser klart inhabil”, s.15) i forvaltningen af sit offentlige hverv. Det har han fået en tjenstlig advarsel for. Selve særaftalens grundlag var også ulovligt, fordi begrundelsen var ”et ulovligt fastholdelseshensyn”. Der blev heller ikke gennemført en egentlig opfindervurdering, og det førte til ulovlig ”forskelsbehandling af Peter L. Andersens medopfindere” (s. 153-157, 166).

I Kammeradvokatens detaljerede gennemgang gives der yderligere dokumentation for, at FORSKERforums klage og mistanker var berettigede: I særaftalerne var fx ikke sat noget maksimum på, hvor meget Peter L. Andersen kunne hæve på særaftalen (fx 1 mio. som SSIs regler fra 2000 fastlagde, s. 151). Og særaftalen omtalte mulig bonus på potentielle opfindelser, men bonusaftaler kan kun indgåes på på konkrete patentbeskyttede produkter (s.156).

Fik Peter L. Andersen lov til at beholde sine 18,5 mio. spørger du. Jo, selvfølgelig fik han det, for systemet skal jo balanceres. Krav om tilbagebetaling ville få Peter L. Andersen til at anlægge retssag, og den ballade er systemet ikke interesseret i. Så på trods af, at særaftalerne var ulovlige og at professor Andersen ulovligt deltog i konstruktion af aftalerne, så erklæres bonus’en ikke ugyldig af Kammeradvokaten. Det kan nemlig ikke præcist fastslås, om de faktiske udbetalinger har været for store i forhold til gældende regler, lyder begrundelsen (s.14). Så Andersen beholder sine millioner. Og systemet får lukket ned for Peter L. Andersen-sagen …

_______________________________________

LOMME-POLITOLOGISK EFTERORD. Hvad siger SSI-særaftalen om magtens forvaltning?

1. HVORDAN OPSTÅR SAGER OM FORSØMMELSER OG ULOVLIGHEDER HOS TOPEMBEDSMÆND? Magtens topfolk vil normalt undgå sager, så tolerancen overfor gråzone-forvaltning fra top-embedsmændenes side er stor. Man løser sager bag lukkede døre. Med det afsæt er der flere scenarier, som har spillet sammen, for at SSI-skandalen blev startet: A. Systemet vurderede Melbyes forsømmelser som så grove, at det blev vurderet, at det ikke kunne klares internt. B. Der har været en whistleblower i mellemlederlaget i SSI, som har sladret til ministeriet, fordi whistlebloweren ville have ryggen fri og ikke ville at risikere at blive inddraget som medvider på Melbyes ulovligheder. C. Sundhedsministeriet har formentlig haft en interesse i at sagen opstod. WEEKENDAVISEN og BERLINGSKE har ligefrem lagt sig fast på – støttet af eks-direktør Strandberg, direktør Melbyes fortælling og det magtfulde læge-broderskab – at sagen er skabt i Sundhedsministeriet (dept.chef Okkels), fordi man ville svække Melbye/SSI.

2. SYSTEMET AFFEJER. At FORSKERforums spørgsmål og klager kunne fejes af i 2018 fortæller noget om systemets inerti og evne til at værne sig mod afsløringer af kritisabel eller ulovlig forvaltning. Systemets topfolk og deres chefjurister vil langt hen ad vejen blokere oplysning om deres forvaltning. Særaftalens indhold blev således hemmeligholdt for FORSKERforum og aktindsigt fra SSI var måneder undervejs. Og Sundhedsministeriet og Kammeradvokaten (!) tog uden videre SSIs afvisning, at der ikke var noget at komme efter, for pålydende.

Kammeradvokatens flere roller i SSI-sagen er grotesk. I 2018 var der ikke noget at komme efter, men det er der to år efter. Uanset baggrunden for det inkompetente og usaglige notat i 2018 (som ministeriet nægter mig aktindsigt i), bekræfter det et billede af Kammeradvokaten som langtfra uvildig. Som statens (politiserede) advokat bidrog man til at lukke ned for klage og spørgsmål, som kunne være ubekvem for SSI og Sundhedsministeriet.

3. SÆRLIGT SPILLERUM FOR TOPCHEFER. Cheflaget mener, at de har et særligt spillerum, uanset love, regler, moral og anstændighed. Der hersker en særlig fredet forvaltningspraksis, når embedsmænd er nået op i et vist cheflag (Se min klumme fra 2019: https://www.jorgen-ollgaard.dk/magt/2019-den-ansvarsfri-elitezone/ )

Konkret var scenariet sådan, at både Melbye og Andersen synes at leve med en selvforståelse om at have ret til et særligt spillerum i deres offentlige job. Peter L. Andersen har udtalt til BERLINGSKE, at han fortjente sine 18,5 mio. for han bør belønnes som noget helt særligt. Netop den tankegang lå formentlig bag, da Melbye og Andersen personlige grådighed fik dem til at se stort på love og regler i fremme af deres egne økonomiske interesser. Det er en af Kammeradvokatens indirekte konklusioner: ”… at det fremgår af materialet, at Mads Melbye har været meget bevidst om det økonomiske potentiale ved kommercialiseringen af patenterne” (s.334). Dette kan læses sådan, at da Melbye så Peter L. Andersens millionindtægter på en hemmelige særaftale, så tænkte han: Sådan en fidus vil jeg osse lave…

4. MAGTENS TOPFOLK DÆKKER HINANDEN, OG SLIPPER FOR AT BLIVE DRAGET TIL ANSVAR. SSI-skandalens særaftale blev skruet sammen og hemmeligholdt i årevis af SSIs daværende direktør Nils Strandberg Petersen. Men eks-direktørens forvaltning undersøges og kritiseres ikke, og pietetsfuldt nævnes han navn slet ikke i Kammeradvokatens rapport.

Men Strandbergs rolle er interessant. Historisk fordi han ikke dækkede sin røv som SSI-direktør ved at få særaftalerne (2000-2014) godkendt i Sundhedsministeriet, som han formelt skulle. (Jeg har søgt aktindsigt: Hverken SSI eller Sundhedsministeriet har dokumentation på Strandbergs forvaltning). Aktuelt fordi Strandberg som optakt til Kammeradvokatens rapport støttede sin efterfølger Melbyes forklaring om, at SSI-undersøgelsen bare var en ministeriel intrige. Pilgaards interview med Strandberg i WEEKENDAVISEN (“Patent på sandheden”, 17.4) spekulerede i, om hele SSI-sagen var en ministeriel intrige. Den fjernede helt fokus fra Melbyes forsømmelser – og fra Strandbergs ulovlige konstruktion af særaftalen.