2016. SKATs nedbrydning var bevidst politik

– afvist som kommentar på POLITIKEN og som kronik på INFORMATION (september) –

EN EFFEKTIV skatteinddrivning er fundamentet for velfærdsstaten. Derfor er det påfaldende, at SKATs sammenbrud først kom på dagsordenen, da udenlandske svindlere narrede SKAT til at udbetale 12,3 mio. kr. i udbytteskat. Nu venter vi så på næste afsløring. Der er indikationer på en ny skattebombe i negative moms-indberetninger. Den post er på fem år eksploderet fra 160 til 226 mia. kr. og det slemme er, at det er uforklarligt (Nyhed 21.06.2016).

Forklaringen er i værste fald udlandssvindel som med udbytteskatten. Men det kan også være ’kreativ regnskabsføring ’ i danske firmaers momsopgørelser. Firmaet betaler private restaurantbesøg, firehjulstrækkere, Teslaer, rejsebilag, ombygninger af villaen, forældrekøb, whatever.  Nogle (mange) har udnyttet Skattefars alvorlige sygdom til at fifle med skatten på bekostning af almindelige lønmodtagere, som jo betaler indkomstskat af deres månedlige fornærmelse.

Men hvorfor har ingen for længst trykket på alarmknappen og krævet gennemgribende og kritisk revision af SKAT? Hvorfor har pressen ikke belyst det voksende kollaps? Det skete ikke, selv om mange beslutningstagere, embedsmænd og menige borgere har vidst det i årevis: Kontrol og inddrivning er brudt sammen. Borgere med selvstændigt firma og en vis omsætning kan selv fifle med, hvad de vil betale i skat.

Forklaringen er, at magtfulde aktører har haft interesse i, at sammenbruddet ikke blev eksponeret. De kreative fiflere havde ikke noget motiv til at protestere over SKATs sammenbrud, for de risikerede at miste deres skattefrikort. Folk i skattevæsenet tiede af teknokratisk uduelighed, eller fordi de fik ordre ovenfra om at holde kæft med kritik. Skiftende skatteministre syltede problemer, og politikerne står nu i kø ved håndvasken, altimens de tørrer hænder i tekniske hovsa-kiks i EFI-systemet eller i uduelige skattechefer.

MEN SKATs SAMMENBRUD er ikke et teknisk kiks, men en planlagt nedbrydning. Det var selvfølgelig ikke tilsigtet, at udenlandske svindlere skulle kunne lænsede statskassen. Men nedbrydningen var en helt bevidst neo-liberal politik, indvarslet af minimal-statsminister Anders Fogh Rasmussen fra 2001. Den dyre omfordelende velfærdsstat med velfærdsgoder og socialt sikkerhedsnet og stort skattetryk skulle barberes. Statsstyring skulle erstattes af de frie markedskræfter.

For Venstre blev opgøret med skat dobbelt: Dels en ny skattepolitik (skattestoppet) og dels nedbrydning af selve skattevæsenet, både i praksis og som en ideologisk markering. Forenkling og effektivisering, dikterede økonomiminister Thor Pedersen og Kristian Jensen, ideologisk drevet af at støtte de driftige og innovative i den private sektor – motoren i vores samfunds ‘innovation, vækst og velfærd’ – som skulle lettes for administrative og skattemæssige byrder. Mindre kontrol, mere fleksibilitet og tillid, så de driftige fik større spillerum, fx i indberetninger til skat.

NOGLE VIL KALDE den udlægning en konspirationsteori. Men de glemmer systematikken i nedbrydningen og i, hvordan advarsler blev ignoreret:

Minimalstatsminister Anders Fogh Rasmussens regering liberaliserede fra 2001 finanssektoren, boliglån, udlicitering m.m. Det blev fulgt op af drastiske reformer i den offentlige sektor. Skattevæsenet blev således skåret vupti med henvisning til forventede gevinster ved et kommende elektronisk kontrol- og inddrivelsessystem EFI, selv om alle erfaringer viste, at store statslige edb-projekter kikser (EFI endte med at blive skrottet sidste år).

Regeringen centraliserede ejendoms-vurderingen. Fagfolk i kommunerne blev fyret, så borgeren med strandudsigten nu betaler det samme som ham i 20. kartoffelrække. En erklæret forenkling af bureaukrati, men nedenunder båret frem af suberliberal ideologi om, at ejendomsskatter er overgreb, for folk har jo betalt deres hus en gang!

Så blev skatteligningen – altså kontrol og vurdering af dit personlige skattebidrag – centraliseret. Væk fra kommunerne og det personale, som havde forstand på det. Væk med de lokale pantefogeder. Nu skulle det administreres centralt af statsansatte ved hjælp af EFI og nyt personale i Ringkøbing.

’Hver fjerde i SKAT skal væk’, dikterede Venstres finanslov i 2006, der fyrede 2.500 skattefolk. EFI kunne spare 40 pct. af medarbejderne. Skattefolk advarede: ”Skattespekulationen får bedre vilkår”. Men skatteminister Kristian Jensen (V) lyttede hellere til et amerikansk konsulentfirma, som vurderede, at der kunne skæres 3.000 ansatte (Nyhederne 25.8. 2006).

Men allerede i 2007 faldt indkrævningen med 20 pct. og siden er det bare gået ned ad bakke. Den blå regering forholdt sig passiv. Så lad være med at påstå, at det ikke var en bevidst politik at kastrere Skattefar.

RESULTATET AF den neoliberale politik er, at SKAT ligger i ruiner. Mange kan med få klik i deres indberetninger angive mere eller mindre fiktive tal og dermed bestemme deres egen skat – uden risiko for at blive snuppet. Udtrykket ”lovlydig skatteborger” har fået udvidet betydning, når fiflerier er risikofrie og altså en helt legal rettighed.

Når skattekontrol er borte, opfattes det af nogle som et liberalt frikort. Og private firmaer mener tilsyneladende heller ikke, at de behøver forsikre sig mod fejl eller ulovligheder. Næsten 73.000 selskaber droppede revisionen af årsregnskaberne i 2014, mens det i 2006 var mindre end 20 (Nyhederne 24.06.2016).

Sammenbruddet er en katastrofe for driften af og tilliden til velfærdsstaten. Respekten for Skattefar er erstattet af de frie markedskræfter. Venstre fik det, som partiet ønskede. Så desværre er det nok også sådan, at partiets vilje til at rydde op i rodet er selektiv og begrænset.

  • OBS – se i øvrigt Statsrevisorernes 2015-rapport (Skatteministeriet s.50), som udkom efter min tekst:
  • http://www.ft.dk/Statsrevisorerne/Nyheder/2016/09/Beretning%2025%202015%20afgivet.aspx