2016. Lukkethedsprisen til Gyllegates bagmænd

Indstilling til Lukkethedsprisen: Eva Kjer Hansen m. embedsmænd

– omtalt i JOURNALISTEN 26.april (se her)

Fhv. minister Eva Kjer Hansen og hendes embedsmænd i Miljø- og Fødevareministeriet indstilles hermed til fagbladet JOURNALISTENs Lukkethedsprisen for deres håndtering af Gyllegate. Parterne kvalificerer sig til prisen igennem deres systematiske forsøg på mørklægning og manipulation om lovgivningen om L68 Landbrugspakken (med tilhørende bilag), herunder kontraktligt at pålægge landets fremmeste eksperter (universitetsforskere) overgribende tavshedsklausuler, som gav omfattende begrænsninger i disses mulighed for at fortælle om miljøfakta og at udtale sig til journalister.

Begrundelserne for indstillingen er tosidede:

 1. HOVEDBEGRUNDELSEN ER, At Ministeriet (v. Naturstyrelsen) som led i systematisk forsøg på at mørklægge saglige fakta gav forskere mundkurv på. De blev pålagt en kontraktlig tavshedsklausul om deres rapportering / relaterede viden, og de blev tilmed pålagt en kontraktlig tavshedspligt om denne tavshedsklausul, så fx journalister ikke kunne få en forklaring på, hvorfor forskerne ikke ville udtale sig.

BAGGRUND: I september 2015 lavede ministeriet (Naturstyrelsen) en kontrakt med Aarhus Universitet om ”myndighedsheds-rådgivning” med henblik på at få en rapport om baselinebelastning, som skulle bruges med henblik på lynvedtagelse af Venstres mærkesag om Landbrugspakken.

For at forbeholde sig forskernes ekspertviden fik ministeriet Aarhus Universitet – som er under bevillingspres fra ministeriet – til at underskrive en meget vidtgående kontrakt med omfattende tavshedsklausuler. Rapporteringen skulle ifølge kontrakten afleveres omkring 1. dec. 2015, men af kontrakten fremgik, at forskerne ikke måtte offentliggøre deres forskningsnotat til Ministeriet før 2. februar 2016, og det fremgik samtidig, at forskerne var blokeret i at udtale sig om fagligt relaterede spørgsmål før denne dato, og først efter tilladelse fra ministeriet.

Kontrakten forhindrede således udtrykkeligt under straffeansvar forskerne – som er landets fremmeste eksperter på vandmiljø og landbrug – i at udtale sig til medierne om før 2. februar og tilmed kun med ministeriets tilladelse.

Og de to måneders interim-periode var formentlig en helt tilsigtet mundkurv, for ministeriet ville ikke risikere, at forskernes saglige indblanding kunne forsinke eller blokere lovprocessen om Landbrugspakken. Da kontrakten nemlig blev udformet i ministeriet, indføjede man tavshedsklausulen 1. februar vel vel vidende, at lovforslaget skulle fremsættes 22. dec. for at blive vedtaget (så Venstre kunne indfri deres løfte til landbruget om at give kvælstof mere fri pr. 1. marts 2016). Det er svært at fortolke 1.februar-klausulen som andet end et forsøg på at undgå at eksperterne skulle blande sig – og forsinke – lovforløbet.

Af kontrakten fremgik, at AUs rapport er Miljøministeriets ejendom og skal betragtes som ”Fortrolig Information”, som AUs forskere ”skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til …”.

Af kontrakten fremgik kuriøst også, at forskerne ikke måtte fortælle offentligheden om kontrakten og dennes tavshedsklausul, uden Miljøministeriets skriftlige tilladelse (Kontraktens §14 og §15).

(Til orientering: Jeg fik aktindsigt i kontrakten efter 1. februar. Og som bekendt var det først efter denne dato, at forskerne udløste Gyllegate, da de frasagde sig ansvar for dele af lovgrundlaget i hhv. FORSKERforum 11. febr. og i BERLINGSKE 13. febr. Folketingshøringen med forskerne foregik 23. febr.)

 2. SOM SUPPLERENDE BEGRUNDELSE for indstillingen hører, at Miljøministeriet fortjener prisen for med Landbrugspakken at fremlægge et bevidst manipuleret beslutningsgrundlag bag L68 om Landbrugspakken, hvor dele heri var vildledende for Folketinget og offentligheden.

BAGGRUND: Bag loven fremlagde ministeriet en såkaldt Miljørapport, som angiveligt skulle fortælle om miljøkonsekvenserne, hvis landbruget fik tilladelse til at sprede mere kvælstof (herunder med data fra Aarhus Universitets rapport om baseline, som kunne kompensere forureningseffekter). Denne Miljørapport plus andet forligsmateriale var raffineret men vildledende udformet, idet det så ud som om Aarhus Universitets eksperter stod bag rapportens beregninger – mens det i virkeligheden var ministeriets embedsmænd, som var ophavsmænd til centrale og kontroversielle data.

Denne uklarhed blev afsløret, fordi eksperterne blev nødt til at frasige sig ansvaret for dele af lovgrundlaget, da journalister spurgte. Herefter kunne Folketinget begynde at efterspore sandhedsværdien og manipulationer i Landbrugspakken. Mest kendt blev Rasmus Jarlovs (Kons.) påpegning af, at det var manipulation, når der var summeret tre års miljøeffekter (2012-15) som positiveffekter for 2016. Den regnemetode afviste alle 7 eksperter som bekendt ved høringen.

Jarlovs eksempel på manipulation er imidlertid kun et af mange, som ikke kom ud i offentligheden. Men Jarlovs eksempel blev symbolet på et særdeles kritisabelt lovmateriale, som kvalificerer miljøminister Eva Kjer Hansen og hendes embedsmænd til Lukkethedsprisen (Hvis der blev uddelt en Manipulationspris, kunne de også få den).

KORT REFERAT OG KONKLUSION

I forbindelse med forberedelse og lovproces om Landbrugspakken i dec. 2015 – febr. 2016 konstruerede miljø- og fødevareminister minister Eva Kjer Hansen og hendes embedsmænd en systematiseret lukkethed, der bl.a. betød at forskereksperter kontraktligt fik pålagt tavshedsklausuler – og tilmed tavshedspålæg om disse tavshedsklausuler.

Lukketheden var nøje planlagt som en del af det bevidst manipulerede beslutningsgrundlag bag loven, bedst eksemplificeret ved Rasmus Jarlovs indsigelser.

Det kvalificerer eks-ministeren og hendes embedsmænd til Lukkethedsprisen.