2012. Inhabil chefredaktør på Politiken

– Klumme i Politiken 11.okt. 2012 –

Bo Lidegaard er tidligere top-embedsmand. Og i forsidelederen ”Folkets forvaltning” (7. okt.) om forslaget til ny offentlighedslov har han den kasket på. Og den relation gør ham vel hylende inhabil som chefredaktør på Politiken.

Lederen konstaterer lirum-larum, at Justitsministerens lovforslag er godt nok. På den ene side skal der jo tages hensyn til, at politikere og embedsmænd skal have lov til at politisere bag lukkede døre. På den anden side skal offentligheden have indsigt og pressen have mulighed for at følge den politiske og forvaltningsmæssige proces. Og så slutter lederen med en konstatering af, at nu bliver det afgørende, hvordan loven implementeres, ”hvordan de konkrete regler bliver udformet og hvilket skøn, der gives til magthaverne”.

Den slags pseudodemokratisk newspeak kunne såmænd være skrevet af en departementschef eller af embedskorpsets repræsentanter i Offentlighedskommissionen. Og Lidegaard valgte altså den kasket, da han skrev lederen.  

Det er beskæmmende, at chefredaktøren på landets førende kulturradikale avis ikke vælger kasketten som offentlighedens vagthund og klart og utvetydigt afviser lovudkastets begrænsning af aktindsigt, der groft sagt sker ved at fortrolighed under begrebet ’ministerbetjening’ udvides.  Aktindsigt bliver i lovforslaget en bred gråzone, som går fra ministerkontor til yngste fuldmægtig i styrelser og som overlades til embedsmænds skøn og velvilje. Men kritiske journalister ved af bitter erfaring i kontroversielle sager, at gråzoner betyder minimumsforvaltning, hvor embedskorpset blot udleverer, hvad de retsligt er tvunget til.

Justitsministeren kalder lovforslaget en forbedring på nogle områder, men den er altså et alvorligt tilbageskridt på andre. I den gældende offentlighedslov er der retskrav på dokumenter oversendt fra en myndighed til en anden. Og hvis den kommende offentlighedslov havde virket sidste år, var Skattesagen og Skattekommissionen formentlig aldrig blevet til noget, for så ville Politiken (10.nov. 2011) ikke haft redskaberne til at afsløre departementschef Peter Lofts 5 besynderlige møder med sin underordnede styrelseschef i SKAT. Den nye lov udvider nemlig ’ministerbetjeningens’ virkeområde og lukker for aktindsigt helt ned i underordnede styrelser, hvis embedsmændene kan finde den mindste ministerrelation i en sag.

Bo Lidegaard burde som Politikens chefredaktør derfor gå foran i afvisning af forslaget og i en kampagne for en klar offentlighedslov, der giver vidtgående retskrav på aktindsigt i, hvad politikere og embedsmænd laver bag lukkede døre.  Vi har ikke brug for nye gråzoner, skøn og velvilje.