Danske journalister fortæller lige nu (nov. 2016) den selvfede historie om, at englænderne er blevet helt pjattede med ‘dansk hygge’. I England er der udgivet en stribe bøger om ‘dansk hygge’, der beskrives som noget helt særligt og ypperligt i den danske kultur – og det har tilsyneladende meget med madkultur og boligindretning at gøre.

Hygge beskrives som en tilstand og en mentalitet, uden analyse af, hvad ‘hygge’ er, socialt og sociologisk set. Og her er det knap så positivt et fænomen: Hygge er slet ikke så utvungen, som den lader. Den er derimod styret af underforståede regler og koder for samvær. Først og fremmest er ‘hygge’ defineret ved at være det konfliktfrie samvær, affødt af småborgerlig konfliktskyhed og tryghedssøgen. Derfor afbryder nogle debatter og uenigheder: “Så. Nu må I holde op med at diskutere, vi skal hygge os…”

Læs essayet fra “PARADISVÆNGET” (2011) ved at klikke HER